Tamdrup Bisgård

(2005, foto Jens Juhl Jensen)

Tamdrup Bisgaard ligger på den højderyg, der stiger op mod Tamdrup kirke.  Hovedbygningen er i egebindingsværk med rødt tegltag og opført i 1784, efter at de oprindelige bygninger var brændt. Det er et langstrakt, énetages hus med en gennemgående frontispice og halvt afvalmede gavle, hvortil slutter sig korte, lavere mellembygninger, der forbinder hovedfløjen med to sidefløje.
Hovedbygningen og den trefløjede avlsgård omslutter en stor brolagt gårdsplads. Laden, der er bygget i 1784, ligger over for hovedbygningen og er ligesom denne i bindingsværk med sorttjærede bjælker og hvidkalket tavl, mens staldbygningerne mod øst og vest er bygget af kampesten. De er bygget i 1894 og 1895.
Over ladedøren er der indmuret en marmorplade med en indskrift og årstallet 1784.
Haven ligger på skrænten syd for gården og har adgang til skoven.

Gården, der har matr.nr. 1a, Tamdrup Bisgård, Tamdrup, havde omkr. 1906 et samlet areal på 350 td. land, hvoraf de 35 td. land var skov, og de 6 td. land var have, park og gårdsplads.
Den hørte i middelalderen under Århus bispestol. Fra et dokument dateret 1. juli 1279 og gengivet i "Ribe Oldemor" kan vi se, at Århus-bispen Tyge d. 2. havde hjemme på sin gård i Tamdrup, og denne gård er altså bispens hovedgård. Tamdrup Bisgård er en meget gammel hovedgård, ja sognets eneste, så det kan kun være den, der er tale om.
Senere kom den under Stjernholm len og fungerede som fæstegård med bondegårdsstatus. Fra omkring år 1500 og de næste 150 år var det familien Grøn, der boede her. Bisgård havde da et jordtilliggende på omkring 80 td. land ager og hertil noget skov og eng, altså en typisk jysk hovedgård. Det var en såkaldt Enestegård uden dyrkningsfællesskab med de øvrige gårde i området, og selv om slægten Grøn var fæstere under kronen, tilhørte den lavadelen. Anders Grøn, der i alt fald boede her i 1570'erne omtales ved adelens hyldning i Viborg omkring 1580, og han var foged for rigsmarsk Holger Rosenkrantz til Boller. Hans enke fru Anne fik i 1580 af kronen livsbrev på gården.
Herefter var det sønnen Holger Andersen Grøn, der fik fæstet på gården. Han døde i 1650 og havde på et tidspunkt afgivet sit adelspatent, og derfor måtte hans søn føre efternavnet Holger-søn.
Thomas Pedersen fik fæstet i 1651 mod at betale 90 rdl. for gården samt  1 bol i Tamdrup. Han giftede sig med forgængerens enke.
På grund af landets økonomisk vanskelige situation efter trediveårskrigen blev der solgt en del krongods, og i 1664 blev det samlede krongods i Tamdrup sogn solgt til brødrene Jacob, Isak og Samuel de Lima[1], og altså også Tamdrup Bisgård. De tre brødre var nogle af kronens største kreditorer efter svenskekrigene i 1650’erne, og de overdrog hurtigt gården til en endnu større udlåner til kronen, nemlig pengemanden og godssamleren Henrik Müller, der havde gården i 1683. Da han gik fallit i 1688, overtog en af hans kreditorer Hans Nansen i København Bisgård og solgte den 2 år senere i 1690 til Frederik Olufsen Svane, der altså afløste gårdens sidste fæster, som var den før omtalte herredsfoged Thomas Pedersen. Iflg. matriklen 1683  var gården på 84½ td. land dyrket ager samt skovs takst ½ svin olden, i skoven stod nogle gamle affældige ege og ask, hertil eng og kær. Besætningen var på 10 høveder og 6 heste. Markerne var inde i 3 år og ude igen i 6 til 9 år.Boniteten beskrives som hovedsagelig bleg muld på stenet grus, og på jorden blev der dyrket boghvede og havre samt lidt byg og rug.
Frederik Svane købte i 1700 Tamdrup Anneksgård og i 1723 af kongen reluitionsretten til en del gods bl.a. Bisgård og Tamdrup Anneksgård. Hans enke Else Marie Thorup giftede sig med Jens Olesen Mandix, der i 1732 tilkøbte 62 tdr. hartkorn gods. Deres søn Ole Mandix fik i 1750 bevilling på, at Tamdrupgård (7½ td. hartkorn), der da forlængst var øde, måtte bruges under Bisgård, og han købte i 1781 Kørupgård på 12 td. hartkorn og lagde også den under Bisgård, der i 1785 havde en størrelse af 119 tdr. hartkorn gods.
Ole Mandix' enke Johanne Marie Kruse blev i 1805 gift med Steen Hasselbalch, og han måtte ved tvangsauktion afhænde gården i 1826 til Horsenskøbmanden Rasmus Secher. Han solgte i 1848 Bisgård til kammerherre Otto Arenfeldt Reedts for 65.000 rdl. Otto Reedtz foretog dræning af markerne og oprettede et stort mejeribrug.
Flg. citat fra Bønnelyckes bog om slægten Reedtz fortæller lidt om bedriftens størrelse i sidste halvdel af 1800-tallet og hvilke medarbejdere, der var brug for: " Der var forvalter, mejeribestyrer eller altmuligmand, staldkarl, to røgtere til kostalden vestlig i gården og en til den lille østlige kostald, svinepasser, kusk, fem karle [heri en forkarl], 5-6 daglejere, som var gifte folk fra egnen, og en gartner samt en smed. Hertil kom mejerske og husjomfru, stuepige og kokkepige og 5-6 piger til malkning, brygning, bagning og al slags rengøring. Der var ekstra hjælp nu og da i haven og en kone med bognen til torvs i Horsens med havesager. Til daglig var der således cirka 30 mand på gården, og i høsten kom hertil 10-12 høstfolk, så der var 40 mand. ... Besætningen bestod af 12 gode heste, heraf to køreheste, og 80 sortbrogede jydske køer. Af køerne var der intet opdræt. Otto Reedtz tog hvert efterår med en handelsmand til et bestemt marked i vesteregnen og købte kælvekvier, og da han gav en god pris, fik han efterhånden lov til at købe først på markedet. Der var ikke mange svin, og til sidst holdtes heller ingen får, måske bortset fra nogle får til eget slagtebrug. Tidligere var der så mange på gården, at pigerne kunne spinde."
Otto Reedtz døde i 1887, hvorefter gården i 1888 blev solgt til Jacob M. Lorenzen, der døde i 1908, men hans enke Anne Johanne Cecilie Ipsen havde gården til sin død i 1961, hvorefter den solgtes til fru Karen M. Bendtzen, f. Juel, fra Hverringe.

I dag (2005) ejes gården af godsejer Alan Nissen, og der er ingen offentlig adgang.

Litteratur:
Bønnelycke Jørgensen: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard ... s. 78
La Cour: Danske Gaarde, 1, saml., bd. 1, s. 538-539. Se også Statsbiblioteket digitale bøger
Laursen: Tamdrup Bisgaards 1000-års Krønike. (Århus Stifts Årbøger 1990/91, s. 101-110)
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde, s. 212
Trap: Danmark, bd. 8,2 s. 725-726

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)