Thomas Mikkelsen Dal

Thomas Mikkelsen Dal i Vinten var herredsfoged og selvejer til 14½ td. hartkorn.
Han vedblev at være herredsfoged, skønt han i 1604 sammen med en brodersøn blev dømt til at betale en bøde på 3 øxne for et formentlig falsk brev.
Om det drejer sig om følgende sag vides ikke, men Hans Fussing refererer i sin bog om Stiernholm Len til en strid i 1603-04 mellem Thomas Mikkelsen Dal og hans brødre, der var uenige om deres jordegne bondegård. En strid, der fik den konsekvens, at kronen fik tildelt et stykke skov fra den omtalte gård den 2.9.1618.
Thomas Mikkelsen er sikkert død omkr. 1610, idet det er Søren Thomsen (en søn?), der er skatteyder af gården 1610-40.
Thomas Mikkelsen Dal skulle være far til Peder Thomsen Dal.

Litteratur:
Fussing: Stiernholm Len, s. 62, 113, 250, 254
Gjesager: Mads Gjesager, s. 271-274
Slægtsbog for efterkommere efter Jørgen Winther Jørgensen
…, ane nr. 264


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)