|
Søren Hansen blev født i Bisholt,
Glud sogn, ca. 1671 som søn af Hans Sørensen.
Han var blevet gift med Maren Rasmusdatter, sandsynligvis på et tidspunkt mellem
1702 og 1704, hvor kirkebogen for Glud sogn har en lakune.
Parret fik børnene:
1. Hans Sørensen (begr. 11.1.1705).
2. Hans Sørensen (f.
18.2.1705).
3. Rasmus Sørensen (f. 19.2.1708, død efter 1759).
4.
Jørgen Sørensen (f. 23.12.1710).
5.
Jens Sørensen (f. 13.12.1714, død 11.7.1745).
6. Ane Mari Sørensdatter (f.
24.8.1719).
7. Margrete Sørensdatter (f. 30.10.1724, død 19.7.1726).
Søren Hansen i Bisholt døde den 12.juni 1739, og blev begravet på Glud kirkegård
den 16. juni 1739, 68 år gammel.
Søren Hansen boede i den gård,
der senere fik navnet ”Badensminde”. Den har matr. nr. 8a i Øster Bisholt. Efter
hans død i 1739 drev enken gården nogle få år, men afstod den i 1742 til sønnen
Jens Sørensen. Han døde dog i 1745, hvorefter hans enke Dorthe Pedersdatter blev gift med Anders
Therkelsen. I 1780 fik hendes søn af første ægteskab, Søren Jensøn (Stougaard)
gården, der i 1810 blev overtaget af dennes søn Hans Sørensen (Nørgaard). Han
byggede den gamle gård op fra ny og navngav den efter sin hustru Anne Katrine
Madsdatter von Baden.
Gården blev i 1928 opmålt af Søren Knudsen, der syntes, det var en smuk gård. I
1980’erne blev bygningerne dog for upraktiske til moderne landbrug, og gården
blev derfor tilbudt Glud Museum, der flyttede den ind på museumsområdet, hvor
den nu fremstår som museets største klenodie.
Kilder:
Glud kirkebog 1666-1730
Glud-Hjarnø kirkebog 1733-1739
Litteratur:
Baungaard: Glud-Hjarnø Sogns Historie, s. 30
Danmarks smukkeste bondegård.
http://www.gludmuseum.dk/Dansk/Badensminde.html
Andre internetsider med data om Søren Hansen:
Kornmark [17.11.2009]
Se hans anetavle
Se hans kone
Maren Rasmusdatters
biografi
|