Rasmus Jensen

Rasmus Jensen blev født omkring 1620 og døde mellem 1683 og 1687 i Overby, As sogn.
Han opføres i Stjernholm lens matrikel 1664 som fæster af en gård i Overby, As sogn, med hartkorn 4 td. 7 skpr. 1 1/3 fjdkr. Heraf ydede han årlig 2 ørtug byg, 1 ørtug havre, 1 fødenød, 1 gås og 2 høns. Han levede endnu i 1683, da As sogns jordebog til matriklen i 1688 blev udarbejdet.
Rasmus Jensen skulle være far til Jens Rasmussen.

Kilder:
Jordebog for As sogn 1683
Litteratur:
Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn, nr. 100


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)