Mourits Pedersen Smed

Mourits Pedersen blev født omkring 1653 sandsynlig i Hosby i As sogn. Han blev gift den 14. november 1697 i As kirke med Anne Rasmusdatter.
De fik ialt fald fem børn: Peder Mouridsen (døbt 19.11.1699), Søren Mouridsen (døbt 8.1.1702), Jørgen Mouridsen (døbt 25.9.1707), Anne Mouridsdatter (døbt 19.6.1712) og Rasmus Mouridsen, der må være blevet født omkr. 1701, men hans dåb er ikke registreret i kirkebogen.
Mourits Pedersen Smed var fæster af en gård i Overby i As sogn. Gården hørte under Palsgård og havde et hartkorn på 5 tdr. 1 skp. 3 fjdkr. Fæstebrevet er først indført i fæsteprotokollen den 24. maj 1719 i forbindelse med, at der i januar samme år var kommet en forordning om, at alle fæstebreve skulle laves i to eksemplarer - et til fæsteren og et til godsejeren. Derudover skulle fæstebrevet også indføres i en særlig fæsteprotokol.
Mourids Pedersen afstod fæstet af gården til sin ældste søn Peder den 26.10.1724. Da var han omkr. 70 år gammel.
Mourits Pedersen Smed, der ifølge kirkebogen kun blev kaldt Mourits Smed, døde i 1730 og blev begravet på As kirkegård den 17. juli 1730.

Kilder:
As-Klakring kirkebog 1687-1755
Palsgaard fæsteprotokol 1719-1789 fol. 6 og 99 (LAV: G 370.13)
Litteratur: 
Anetavle for Rasmus Rasmussen og Maren Jensdatters børn, nr. 60

Se hans kone Anne Rasmusdatters biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)