Morten Nielsen Bechling

Niels Jørgensen Bechlinds barn blev døbt Morten den 9. oktober 1701 i Klakring kirke. Han blev båret af jomfru Edel Seested pige på Barritskov, og faddere var Peder Hansen, Rasmus Smed, Maren Mortensdatter og Jørgen Samsings hustru.

 
Klakring kirkebog 1701

Morten Nielsen Bechling skriftede i Klakring kirke bededags onsdag i september 1733, fordi han var blevet udlagt som far til Karen Monsdatters barn, som blev døbt Jørgen Mortensen  i oktober 1733.
Det blev dog ikke den pige, han giftede sig med, men derimod med Kirsten Hansdatter. De blev trolovet den 7.2.1738 og gift i Klakring kirke den 20.6.1738.
De fik bl.a. en søn Lave Mortensen (døbt 19.12.1751 i Klakring, død ca. 1826 i Klakring).
Kirsten Hansdatter døde i 1777 (begr. 13. febr.), 68 år gammel. Morten Bechling døde i 1781 og blev begravet den 4. juli på Klakring kirkegård. Hans alder er opgivet til at være 72 år, hvilket dog ikke kan passe.
Morten Nielsen Bechling var fæster under Barritskov.

Kilder:
As-Klakring kirkebog 1687-1755, 1753-1783

Se hans anetavle


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)