Maren Rasmusdatter

Rasmus Kolsgaards barn Maren blev født den 6. marts 1743 i Bisholt, Glud sogn. Hun blev hjemmedøbt dagen efter og fremstillet i Glud kirke 2. påskedag (15. april) 1743).
Maren Rasmusdatter fik et uægte barn den 7.2.1758. Det var en dreng, der fik navnet Jens, og som barnefader blev udlagt Niels Knudsen, der tjente i Koldsgaard. For denne forsyndelse mod det 6. bud (Du må ikke bedrive hor), måtte Maren Rasmusdatter skrifte offentlig i kirken, hvilket skete den 10. maj 1758. Jens Nielsen ses i folketællingen i 1787 som tjenestekarl hjemme hos moderen.
I 1776 fik Maren Rasmusdatter endnu et barn uden for ægteskab, Frederik Andersen, med karlen Anders Nielsen, og den 12. juni 1779 blev hun gift med Søren Jensen i Glud kirke.
Ved folketællingen i 1787 ses Maren og Søren Jensen at have en datter Maren Sørensdatter på 5 år, ligesom hendes sønner Jens og Frederik også var i hjemmet.
Ved folketællingen i 1801 var hun og Søren Jensen begge 59 år og havde stadig hendes søn Frederik boende. Derudover var der tre tjenestefolk samt en plejesøn, Anders Simonsen, på 10 år.

Kilder:
Glud-Hjarnø kirkebog 1740-1759, 1760-1780
Folketællingen for Glud sogn 1787, 1801

Se hendes anetavle

Læs om Koldsgård i Glud sogn


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)