Maren Jørgensdatter

Maren Jørgensdatter blev født i Skævlund, Rårup sogn i 1765 og døbt i Rårup kirke den 20. oktober 1765. Forældrene var Jørgen Jensen og Kirsten Enevoldsdatter. Hun blev båret af Rasmus Enevoldsens hustru fra Vrigsted, og fadderne var Rasmus Jensen og Peder Nielsen fra Skævlund, Jens Krage fra Rårup, Niels Møllers hustru fra Skævlund Mølle og Christen Sørensens hustru fra Lindved.
Ved folketællingen i 1787 var hun hjemme hos moderen og stedfaderen i Skævlund.
Hun blev trolovet med enkemand Søren Pedersen fra Breth, Barrit sogn, den 15. oktober 1790 og de blev gift den 26. november 1790 i Rårup kirke. De fik børnene Jørgen Sørensen (f. ca. 1793), Peder Sørensen (døbt 18.1.1795) og
Johanne Kirstine Sørensdatter (døbt 17.4.1797). Søren Pedersen døde den 6. juni 1797, og den 27. oktober samme år blev Maren Jørgensdatter gift med Jens Jørgensen. De fik børnene Birte Jensdatter (født 2.3.1799), Søren Jensen (født 19.4.1801) og Ellen Jensdatter (født 16.2.1805). 
Maren Jørgensdatter overlevede også sin anden mand Jens Jørgensen, der døde den 21. juni 1838, idet hun først døde den 17. juni 1842. Hun havde da været aftægtskone hos sønnen Søren Jensen i Breth. Hun blev begravet på Barrit kirkegård den 24. juni 1842.

Kilder:
Rårup kirkebog 1750-1814
Barrit-Vrigsted kirkebog 1745-1801, 1801-1814

Barrit kirkebog 1827-1842, 1
842-1857
Folketællingen for Barrit sogn 1801, 1834 og 1845

Se hendes anetavle

Se hendes mand Jens Jørgensens biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)