Kirsten Sørensdatter

Kirsten Sørensdatter blev født omkring 1733, men hendes dåb er dog ikke fundet i Vejle kirkebog i tidsrummet 1731-1735.
Hun blev copuleret som ca. 31-årig  i Vejle kirke med Niels Pedersen Øland den 23. august 1764. De fik en datter døbt Ellen den 3. februar 1765, men hun døde som helt spæd og blev begravet den 10. februar 1765. Allerede året efter fik de endnu en datter Ellen Nielsdatter Øland (døbt den 3. august 1766). Sønnen Søren blev døbt i 1769, men døde knap et halvt år gammel.
Niels Pedersen Øland døde i januar 1781, og i
folketællingen for Vejle købstad 1787 finder man en Kiersten Ølands på 54 år, almisselem og enke.
Hun døde i 1797 og blev begravet på Vejle kirkegård den 5. februar 1797 som "Ølands enke". Hendes alder blev da angivet til 61 år, så hun må være blevet født omkr. 1736.

Kilder:
Vejle kirkebog (Nørvang herred) 1714-1785, 1785-1823

Folketællingen for Vejle købstad 1787


Se h
endes mand Niels Pedersen Ølands biografi  


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)