|
Kirsten Pedersdatters alder blev
opgivet til at være 50 år ved folketællingen i 1787, og da hun døde i 1805, var
hendes alder 62 år, så hun må derfor være født i tidsrummet 1737 til 1743.
Hun blev gift med gårdmand Hans Ipsen i Overby i As sogn i 1761. De blev
trolovet den 19. april 1761, og deres forlovere var Rasmus Lauridsen fra Rårup
samt Morten Ipsen i Overby. Datoen for deres vielse kan desværre ikke findes, da
As sogns kirkebog mangler indførsler fra juni 1761 til 1767. Kirsten
Pedersdatter og Hans Ipsen fik børnene:
1. Peder Hansen
Toft (født ca. 1763 i Overby, As sogn, død efter 1839 i gården
Vester England i
Asløkke, As sogn).
2.
Margrethe Hansdatter (født ca
1764 i As, død
11.1.1817).
3. Maren Hansdatter (døbt 27.8.1769 i As).
4. Enevold Hansen (døbt
20.12.1772 i As).
5. Morten Hansen (døbt 10.12.1775 i As, begr. 9.3.1794 i As).
6. Karen Hansdatter (døbt
23.3.1780 i As).
Kirsten Pedersdatter blev enke i 1799, men blev siddende på gården nogle år. Ved
folketællingen i 1801 blev hun i alt fald betegnet som ”bonde og gaardbeboer”,
men havde 3 voksne børn boende. Enevold og Karen var ugifte, mens Peder var
enkemand med 3 børn, hvoraf den ældste var 9 år.
Kirsten Pedersdatter døde den 11. april 1805 og blev begravet på As kirkegård
den 18. april 1805. Hun blev indført i kirkebogen som ”Hans Ipsens enke”.
Kilder:
As-Klakring kirkebog 1753-1783, 1783-1814
Folketællingen for As sogn 1787
Se hendes mand
Hans Ipsens biografi
Se
Familien Ibsen/Jepsen i As sogn
i 1700 og 1800-tallet |