Karen Marie Hansen

Karen Marie Hansen blev født i Rårup den 24. maj 1840 og døbt i Rårup kirke den 12. juli 1840. Forældrene var gårdmand Hans Frederik Nielsen og hustru Dorte Marie Frederiksdatter.
Hun blev konfirmeret den 15. april 1855 i Rårup kirke og fik karakteren mg+ i både kundskab og opførsel.
Karen Marie Hansen var bl.a. ude at tjene i Tyrsted sogn, og herfra rejste hun i maj 1863 til As sogn for at blive stuepige på herregården Palsgård. Det fremgår dog ikke af afgangslisten i As sogns kirkebog 1853-1879, hvornår hun er vendt hjem til Rårup sogn igen, men det var her hun som ugift mor fik en datter i oktober 1865.
Fødslen er noteret i As sogns kirkebog, fordi hun 40 uger før fødslen havde ophold i As sogn. Datteren Caroline Nielsine Sørine Hansen blev født den 8. oktober 1865, og den udlagte barnefader var Jørgen Hansen fra Hosby i As sogn.
Jørgen Hansen og Karen Marie Hansen blev gift i Rårup kirke den 22. august 1868, og de fik børnene:
2. Dortea Marie Hansen (født 22.6.1869 i Rårup).
3. Hans Jørgen Hansen (født 18.4.1871 i Rårup, død 10.3.1913 i Rårup Østermark, Rårup sogn).
4. Ane Hansen (født 13.12.1872 i Rårup, død 21.2.1874)
5. Anne Hansen (født 26.2.1874 i Rårup).
6. Johanne Frederikke Hansen (født 17.7.1876 i Rårup).
7. Jens Karl Hansen(født 17.12.1878 i Rårup).
8. Hans Frederik Hansen (født 1883 i Rårup).

Karoline fik i 1887 et barn, Rasmus Jensen Burmann, med Søren Jensen, en søn af Jens Hansen Juul (ane nr. 10). Rasmus blev opdraget hjemme hos sine morforældre, og Karoline udvandrede til Amerika sammen med mange andre fra Bjerre herred omkring århundredskiftet.

Karen Marie Hansen døde den 25. januar 1915 og blev begravet på Rårup kirkegård den 1. februar 1915.

Kilder:
Rårup kirkebog 1831-1843, 1855-1865, 1915


Se hendes anetavle

Se hendes mand Jørgen Hansens biografi


 


 Karen Marie Hansen med barnebarnet
                     Rasmus Burmann og sønnen Hans Frederik Hansen


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)