Karen Hansdatter

Karen Hansdatter blev født i Over Mølle, Uth sogn, og døbt i Uth kirke den 19. januar 1704. Forældre: Hans Jørgensen og Kirsten Rasmusdatter. Faddere ved dåben var Rasmus Ibsen, Jens Marcussen, Morten Rasmussen af Ustrup og Maren Rasmusdatter, Ustrup. Det anføres, at Karen Hansdatter "for sin Svagheds Skyld til forn var Hjemmedøbt".
Hun blev gift den 15. oktober 1730 i Uth kirke med Jørgen Rasmussen. De fik børnene:
1. Kirsten Jørgensdatter (født ca. 1731, død efter 1782). Hun blev gift med Thomas Jensen i Skjold.
2. Anne Jørgensdatter (født ca. 1733).
3. Margrete Jørgensdatter (født ca. 1734).
4. Kirsten Marie Jørgensdatter (født ca. 1737).
5. Hans Jørgensen (født 1739 i Over Mølle, Uth sogn, død 1818 i Skjold).
6. Kirstine Sofie Jørgensdatter (født 1743 i Boller Overmølle, død 5.4.1814 i Hagsholm, Houlberg sogn). Hun blev gift med Jørgen Pedersen (født 1733 i Møgelkær under Boller, død 17.2.1815 i Hagsholm, Houlbjerg sogn).

Jørgen Rasmussen døde i 1744, og året efter, nemlig den 27. oktober 1745 blev Karen Hansdatter  gift med Mikkel Rasmussen. Han døde i 1754 uden at efterlade sig børn. "Møller enken i Overmølle" Karen Hansdatter døde i 1777 og blev begravet på Uth kirkegård den 8. februar 1777.

Kilder:
Uth kirkebog 1684-1814
Litteratur:
Slægten Juul fra Skjold sogn.

Se hendes anetavle

Se hendes mand Jørgen Rasmussens biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)