Juel Jensen

Juel Jensen blev født i Hosby, As sogn og døbt i As kirke 3. juledag 1748, og han var den yngste af Jens Kusks store børneflok. Forældre: Jens Hansen Kusk og Maren Jensdatter.
Han blev trolovet til Maren Jensdatter i 1786 ved kongelig bevilling den 29. november 1786 i As kirke.
Det må antages[1], at grunden til den kongelige bevilling var, at de var nærtbeslægtede, idet Juel Jensens far Jens Hansen Kusk var bror til Maren Jensdatters farfar Juul Hansen. Vielsen er dog ikke fundet. 
Ved folketællingen i 1787, der fandt sted den 1. juli, boede de på den gård i Rårup by, som Juel Jensen havde fæstet fra Palsgård, og da var de  blevet gift. Vi ved dog fra reserverullen for 1787 fra Palsgård , at Juul Jensen på 37 år opholdt sig i Hosby den 25. april 1787, så et gæt er, at Juel Jensen og Maren Jensdatter er blevet gift et sted mellem 25. april og 1. juli 1787.
De fik tre drenge:
1. Jens Juelsen (født 14.10.1787 i Rårup, død 25.12.1873 i Rårup).
Han blev 24.10.1818 gift i Rårup med Gunder Kirstine Rasmusdatter (født 20.11.1794, død 23.3.1857). Jens Juulsen var 1818-1822 forpagter af Høbjerg Mølle, Elsborg sogn, men overtog i 1822 gården “Annasminde” i Åstrup, Rårup sogn efter sin svigerfar, Rasmus Nielsen Hamborg. De fik seks børn.
2. Hans Juelsen (født 1790 i Rårup, død 19.8.1870 i Rårup).
Han blev den 2.11.1816 gift i Rårup med Johanne Marie Jørgensdatter (født 1777, død 19.5.1860). Efter hendes død i 1860 giftede Hans Juulsen sig den 25.5.1861 i Rårup med Anne Marie Jørgensen (født 26.3.1837 i Ørnsvig, Rårup sogn, død 16.6.1906 i Rårup). Hans Juulsen boede i Rårup og fik fire børn.
3. Jens Jørgen Juelsen (født 6.1.1792 i Rårup, død før 1845).
Han blev gift 4.5.1816 i Rårup med Mette Catrine Pedersdatter, og de boede på en gård i Skævlund, Rårup sogn. De fik seks børn.

Juul Jensen døde den 21. marts 1792, kun 42 år gammel. Han blev begravet på Rårup kirkegård den 28. marts 1792.

Kilder:
As-Klakring kirkebog 1687-1755, 1783-1814
Rårup kirkebog 1750-1814
Folketællingen for Rårup sogn 1787
Litteratur:
Slægtsbog for efterkommere efter Juul Hansen…, nr. 16
Soldater lægds rulle vedr. Palsgaard (div. år) (LAV: G 370.122)

Se hans anetavle

Se hans kone Maren Jendatters biografi

Juul-slægten i As sogn er en del af Familien Kusk i As sogn
Se Familien Kusk i As sogn i 1700 og 1800-tallet


[1] Antagelse iflg. Tage Juhl 1998, som forgæves har eftersøgt kongebrevet og heller ikke har kunnet finde deres vielse.


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)