Jørgen Rasmussen Hvillerup

Det formodes, at Jørgen Rasmussen Hvillerup var søn af den Rasmus Hvillerup i As sogn, der døde i 1734. Han blev i alt fald døbt den 20. maj 1688 som "Stor Rasmus Hvillerups barn".

Jørgen Hvillerup blev trolovet med Anne Andersdatter den 17. maj 1716. Datoen for vielsen er ikke fundet i kirkebogen, men vi må antage, at vielsen er foretaget i As kirke.

Kort før, nemlig den 12.3.1716, fik han fæstebrev på det gadehus under Palsgård gods, som hans far Rasmus Hvillerup tidligere havde haft i fæste.

Parret fik børnene:
1. Johanne Jørgensdatter (døbt 8.8.1717 i As).
2. Anders Jørgensen (døbt 20.8.1719 i As, begr. 13.9.1722).
3. Povl Jørgensen Hvillerup (døbt 19.9.1723 i As, død 15.11.1804 i Hosby).
4. Anders Jørgensen (døbt 26.12.1727).
5. Anne Jørgensdatter (døbt 23.7.1730).
 

Jørgen Hvillerup blev begravet på As kirkegård den 13. juli 1775, 86 år gammel.


Kilder:

As-Klakring kirkebog 1687-1755, 1753-1783

Palsgaard fæsteprotokol 1719-1789 (LAV: G 370. 13)

Se hans anetavle

Se hans kone Anne Andersdatters biografi


Se Familien Hvillerup i As sogn i 1700-tallet


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)