|
Jørgen
Hansen blev født i Hosby, As sogn, den 13. august 1833 "som ægte søn af
Hans Jørgen Christensen og hustru Ane Christensdatter". Han blev døbt i
As kirke den 15. september 1833. Faddere: Morten Nielsen, Kirkholm, Søren
Christensen, Kirkholm, Hans Jørgensen, Sønderby, Else Marie Jørgensdatter,
Palsgård, Else Marie Jørgensdatter, Hosby, Ane Christensdatter, Katrinebjerg.
Han blev konfirmeret i As kirke i 1848 og fik karakteren mg i både kundskab og
opførsel.
Ved folketællingen i 1860, hvor han var 26 år, opholdt han sig hjemme hos forældrene
i Hosby, men senere blev han gårdfoged på Palsgård.
Han blev gift i Rårup kirke den 22. august 1868 med Karen Marie Hansen fra Rårup,
med hvem han havde fået en datter Karoline Nielsine Sørine Hansen den 8. oktober
1865. Hun fik i 1887 et barn, Rasmus Jensen Burmann, med Søren Jensen, en søn
af Jens Hansen Juul. Rasmus blev opdraget hjemme hos sine morforældre,
og Karoline udvandrede til Amerika sammen med mange andre fra Bjerre herred
omkring århundredskiftet.
Udover Karoline fik de:
2. Dortea Marie Hansen (født 22.6.1869 i Rårup Østermark).
3.
Hans
Jørgen Hansen (født 18.4.1871 i Rårup Østermark, død 10.3.1913 samme
sted).
4. Ane Hansen (født 13.12.1872 i Rårup Østermark, død
21.2.1874).
5. Anne Hansen (født 26.2.1874
i Rårup Østermark).
6. Johanne Frederikke Hansen (født 17.7.1876 i Rårup Østermark).
7. Jens
Karl Hansen (født 17.12.1878
i Rårup Østermark).
8. Hans Frederik Hansen (født 1883
i Rårup Østermark).
Jørgen Hansen var tællingskommissær for Rårup Østermark ved folketællingen
i 1880.
Han døde den 9. april 1900 i Rårup Østermark og blev begravet på Rårup
kirkegård den 14. april 1900.
Kilder:
As kirkebog 1815-1835, 1836-1854
Rårup kirkebog 1865-1878, 1878-1891, 1900
Folketællingen
for As sogn 1860
Folketællingen for Rårup sogn 1880
Se hans anetavle
Se hans kone Karen Marie Hansens biografi
Se
Familien Ibsen/Jepsen i As sogn
i 1700 og 1800-tallet
Se Familien Kusk i As sogn
i 1700 og 1800-tallet
|