Gården i Rårup Østermark

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


                                       Jens Hansen Juul's ejendom i Rårup Østermark.

Billedet er fra 1914, og ejendommen blev da ejet af datteren Birte Marie og hendes mand Holger Koch. Hendes søn Jens Juul Hansen (11 år) ses på en af hestene i forgrunden.
Birte Marie og Holger Koch solgte ejendommen omkr. 1915.

Gården ligger i dag på adressen Østermarksvej 5, Rårup Østermark, 7130 Juelsminde.
Den blev i 1933 overtaget af Jacob S. Jensen (født i Hatting 1911), og dengang var den på 10 tdr. land. I 1945 var ejendomsskylden kr. 11.500 og grundskylden kr. ca. 6.000. Besætningen var ved overtagelsen 2 heste, 4 køer, 2 ungkvæg og 5 svin, senere udvidet til 2 heste, 5 køer, 6 ungkvæg og 12 svin. Jacob Jensen kørte i en periode mælk for Rårup mejeri.

Jacob Jensen havde gården indtil 1.8.1983. I værket "Danske gårde i tekst og billeder" Vejle amt, bd. 2 a fra 1990/94 står der om gården, at "stuehuset er opført i 1859, restaureret og udvidet senest i 1988. Avlsbygningerne består af kvægstald og svinestald fra 1959, lade og værksted fra 1859 restaureret i 1951 samt maskinhus fra 1959. Gården drives udelukkende med planteproduktion bestående af hvede, byg og raps. Der er 1 traktor og trådsilo. Maskinstation bruges til skårlægning af raps" (s. 493-94).

Litteratur:
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats. Bd. 5, 2: Vejle Amt. 1945. [S. 650: Om Jensen, Jacob S.]
Danske gårde i tekst og billeder. Forlaget Danske Landbrug, 1987-. Vejle amt, bd. 2 a, [1990/94]. [Om Rårup Østermarksvej 5: s. 493-94]
 

retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)