|
Ingeborg
Rasmusdatter blev døbt den 10. august 1721 i As kirke. Forældre: Rasmus Jensen
Dige og Maren Sørensdatter.
Ingeborg Rasmusdatter blev gift med Jens Juulsen i As kirke den 7. oktober 1757,
efter at de var blevet trolovet den 2. september 1757. Deres forlovere var
Mourids Jespersen og Niels Dam.
De fik deres første barn døbt Lisbeth Jensdatter den 16. januar 1758. Hun blev båret af
Jens Juels søster Maren. Datteren Maren
Jensdatter blev døbt i As kirke den 25. november 1759. Derudover var der i
alt fald også en datter Karen Jensdatter, der blev født ca. 1762 og døde 15 år gammel i
1777 (begr. på As kirkegård den 13.2.1777). As kirkebog mangler tilførsler i
årene
1761-1767,
så eventuelle børn født og døde i denne periode har vi ingen kendskab til, men
det ser ikke ud til, at de har fået børn efter 1767.
Hun blev begravet på As kirkegård den 5. august 1785, 64 år gammel.
Kilder:
As-Klakring kirkebog 1687-1755, 1753-1783, 1783-1814
Der er ikke bevaret noget skifte
efter Ingeborg Rasmusdatter.
Se hendes anetavle
Se hendes mand Jens Juulsens biografi
Se
Familien Dige i As sogn i 1700 og 1800-tallet |