Hans Hansen

Hans Hansen, Gudsø, blev født omkring 1731, men da der er et slip i Tavlov kirkebog omkring 1730-31 kan det ikke verificeres. Han var beboer af "Vesterbygård" i Skærbæk, Taulov sogn, fra 1754. Den blev købt til selveje fra Koldinghus i 1765 og blev overtaget af stedsønnen Peder Jensen (Udsen), der var ejer 1786-1801.
Hans Hansen blev gift med enken Birthe Jensdatter af Skærbæk i Taulov kirke den 17. august 1754. De fik to børn:
1. Dorothea Hansdatter (døbt 26.12.1755 i Taulov, død 5.12.1820 i Eltang).
2. Jens Hansen (døbt 26.12.1757  Taulov).

Birthe Jensdatter døde i marts 1776, og Hans Hansen giftede sig igen, men det må være med en pige udensogns fra, for deres vielse er ikke fundet i Tavlov kirkebog i perioden 1776-1787.
Ved folketællingerne i 1787 og 1801 var han enkemand og boede til aftægt hos sin stedsøn Peder Jensen.
Hans Hansen døde i 1807 og blev begravet på Taulov kirkegård den 8. februar 1807, 76 år gammel.

Kilder:
Taulov kirkebog 1753-1812
Folketællingen for Taulov sogn 1787, 1801
Litteratur:
Lebech: Taulov, s. 515
Ravn: ... Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder, s. 448

Se hans kone Birthe Jensdatters biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)