|
Gården Brandstub
ligger i Rårup sogn mellem Gramrode og Kleis. Den har matr.nr. 2a m.fl. af
Gramrode.
Gården nævnes i 1578 under navnet ”Brendstub”, men allerede i Ældste danske
Arkivregistratur finder vi i 1408 ”Brendtorp udi Raffnholt”
I sidste halvdel af 1500-tallet ejedes Brandstub af
Michel, hvis efternavn ikke
kendes. Efter hans død arvede hans børn gården, således at døtrene hver fik en søsterlod og sønnen
Rasmus Michelsen resten.
Rasmus Michelsen må være død mellem 1578 og 1582.
Et gammelt dokument fra 1582 fortæller, at
hans enke Ingierd Andersdatter
i Brandstub købte sin svigerinde Marie Michelsdatters arvepart i Brandstub. Dokumentet
befinder sig på Horsens Museum sammen med to andre salgsdokumenter fra 1597 og
1611, og de vedrører alle tre køb af arveparter i Brundstub og Thulisgård, som
Ingierd Andersdatter har foretaget.
Gennem diverse familiehandeler blev gårdens jorder samlet igen i 1597 af
Ingierd Andersdatter og hendes børn, og dokumenter fra 1627 og
1636 fortæller os, at Ingierds søn
Peder Rasmussen har overtaget gården efter sin mor.
Ud fra skødet fra 1636 får man et indtryk af, hvordan gårdens jord har været
delt i mange vidt adskilte parceller. Det var ikke enestående for Brandstub, for
det så man overalt. Udover marken ved gården var der et skovskifte "Abildholt",
et stykke jord i "Løvballe Løkke" på Breth Mark, en del med 4 agre på
Gramrode Mark ud mod Nebsager Bøgeskov, 2 agre ved Kleis Å, 2 agre på Gram Mark
grænsende op til Bjerre Mark, 4 agre på "Raarup Tofte", der mod nord
ender på Skævlund Dal, og endelig var der 3 agre på Åstrup Mark, der ender ved
Stourup Å.
I den ældste matrikel fra 1660 findes Brandstub under navnet ”Brandstob”, og
ejer af gaardens herligheder var stiftamtmand, geheimeråd Hendrich Rantzou til
Schønweide, Rosenvold, Jensgaard og Møgelkær, mens brugeren var
Maren Peder
Rasmussens, selvejer. Hartkornet er kun 1 skp, 1½ fdk., 1 alb. og gården omtales
som et bol, vel fordi jorden er blevet delt ud til børnene efter Peder
Rasmussens død. I den næste matrikel fra 1688 er det Peder Rasmussens datter
Birgitte Pedersdatter, der har gården, og hun og hendes afdøde mand har fået samlet jorden
igen, så hartkornet nu angives til 5 td., 0 skp., 2 fdk., 1 alb.
Hvad hendes mand hed, fremgår ikke nogen steder, kun at brugeren af de marker,
som hørte under Brandstub hed Jacob Glaso. En familietradition i Glassau-slægten
siger, at stamfaderen var en indvandret tysk gartner, der blev gift med datteren
af Brandstubs ejer, og derfor antages det, at Birgitte Pedersdatter er slægtens
stammoder. Tidsmæssigt og navnemæssigt passer det dog med, at Jacob Glaso blev
gift med Birgitte Pedersdatter.
Sikkert er det i alt fald, at ejeren af Brandstub i første halvdel af
1700-tallet hed Friedrich Jacobsen Glaso. Han må antages at være død i 1740, som
er det år, der blev foretaget skifte efter ham, og han efterlod sig enken
Sophie
Jensdatter (1690-1771).
Deres søn Jens Friderichsen Glaso overtog selvejergården. Overtagelsesdokumentet
er underskrevet på Boller den 2. juli 1740.
Jens Friderichsen Glaso (f. ca. 1715) døde i marts 1770, og tre månder efter giftede hans
yngre enke Maren Pedersdatter (f. ca. 1740) sig med sin fætter Hans Jacobsen. Det var deres
ældste søn Jens Hansen, der blev Brandstubs næste ejer, og Brandstub gled ud af
familien Glaso’s eje … og dog.
Jens Hansen blev gift med et oldebarn af Friedrich Jacobsen Glaso og Sophie
Jensdatter, Elisabeth Margrete Friderichsdatter Glaso. Hun var egentlig forlovet
med en anden, men faderen ønskede det anderledes, og til sidst gik hun ind på at
gifte sig med Jens Hansen i Brandstub på den betingelse, at der blev bygget et
nyt stuehus. Familietraditionen siger, at hun græd hele sin bryllupsdag.
Jens Hansen og Elisabeth Margrethes søn Frederik Jensen Glassau overtog
Brandstub efter forældrene og efterfulgtes af sønnen Elisius Martin Glassau,
hvis søn Frederik Jensen Glassau overtog gården. Han døde ugift i 1898, og
gården blev solgt til anden side efter at have været slægtsgård i mere end 250
år.
Litteratur:
Gjesager,
C. E.: Mads Gjesager s. 203-225
Jehrbo,
N.C.: En gammel Slægt fra Bjerge Herred s. 13-16
Knudsen, Søren: Rasmus Thomesøns Gaard i Glud. [s. 12 om Brandstubs marker].
La Cour: Danske Gaarde, 1, saml., bd. 1, s. 538-539
De ældste danske Archivregistraturer bd. 3 s. 365, T. 22
|