Christen Madsen

 

 

 

 

Skarrild kirkebog 1788-1815. AO opslag 26.

Christen Madsen blev født i Skarrild sogn og hjemmedøbt den 6 oktober 1795. Forældrene var Mads Jepsen og Birthe Christensdatter i Egeberg-hus. Søndag den 22. november blev dåben publiceret i Skarrild kirke, hvor Mette Henriksdatter bar barnet og fadderne var Knud Jensen, Erik Terkelsen, Niels Pindvig og søstre Anne samt Mette Pindvig.
Ved folketællingen i 1801 finder vi familien i Høgild i Ejstrup sogn.

Christen Madsen blev gift med Maren Pedersdatter i Smidstrup kirke den 12. november 1820. Han var da 24 år og tjente på Follerupgård i Herslev sogn.
Da deres første barn blev født i marts 1821, var han lejehusmand i Smidstrup, men året efter flyttede familien til Over Isen i Ikast sogn og blev kaldt husfolk. Her blev sønnen Jens født i september 1822, og i 1824 flyttede de til Højen.
Chr. Nielsen skriver: "De havde vistnok 6 Børn 3 Døtre og 3 Sønner og jeg tror min Moder var den næstyngste. Alle Sønnerne var med i 48 [1848]. De to Jægere og den tredie Hestgarder. Den ene blev haardt såret i Slaget ved Kolding hvor han fik en Kugle gennem Brystet og den anden døde lige efter Krigen af Sygdom han havde pådraget sig ved Strabadserne - De to andre opnaaede over 70 Aar."
Deres børn var:
1. Mads Peter Christensen (født 3.3.1821 i Smidstrup).
2. Jens Christensen (født 17.9.1822 i Ikast).
3. Abel Cathrine Christensdatter (født 29.5.1825 på Højen Hede) .              
4. Anders Christian Christensen (født 29.9.1827 i Højen sogn).
5. Birgitte Christensdatter (født 30.1.1830 i Højen sogn, død 14.11.1901 i Højen).
6. Anders Chrestensen (født 16.6.1833 i Højen).
7. Johanne Marie Chrestensen (født 13.9.1835 i Højen). Hun tjente på Vellinggård i 1860.

Christen Madsen døde som indsidder på Højen Mark den 25. marts 1864 og blev begravet på Højen kirkegård den 1. april 1864.


Kilder:

Skarrild kirkebog 1788-1815. Opslag 26: Christen Madsen hjemmedøbt og døbt 1795.
Højen kirkebog 1815-1843, 1848-1892
Ikast kirkebog 1816-1840
Smidstrup kirkebog 1815-1824
Folketællingen 1801 for Ejstrup sogn, Vrads herred

Brev fra Chr. Nielsen til Johanne Birgitte Nielsen efterår 1923

Se hans kone Maren Pedersdatters biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)