Birgitte Hansdatter

Birgitte Hansdatter blev født i 1701 i Skjold sogn, og den 14. august samme år "hafde Hans Pedersen her i byen et pigebarn til daaben blef kaldet Birgite. Fadere Maren Nielsdatter Vester Skiold som holdt det til daaben, Bendt Sørensen og Jens Jørgensen i forn V. Skiold, Søren Pedersen i Seyet, Karen Madsdatter og Anne Jensdatter i forn Skiold".
Birgitte Hansdatter blev gift med Hans Rasmussen i ”Stougaard” i Bisholt, Glud sogn omkr. 1725, og de fik en søn Rasmus Hansen den 9.9.1727, sandsynligvis opkaldt efter sin farfar, Rasmus Stougaard. Rasmus Hansen døde i 1759, kun 32 år gammel. Han tjente da som staldkarl på herregården Fyrendal på Sjælland.
Hans Rasmussen døde i 1730. Året efter, nemlig den 15. april 1731 giftede Birgitte Hansdatter sig med Jørgen Sørensen, der overtog fæstet af ”Stougaard”.
Hun og Jørgen Sørensen fik børnene:
1. Jens Jørgensen (født 14.6.1733 i Glud, død før 1758).
2. Søren Jørgensen Stougaard (født 7.4.1734 i Glud, død okt. 1796).
3. Bodil Jørgensdatter (død 5.8.1748, 13 år gl.).
4. Anna Margrethe Jørgensdatter. Hun blev 5.11.1751 gift med Jens Pedersen i Over Glud.
5. Maren Jørgensdatter. Hun blev gift med Jens Pedersen i Aastrup, Rårup sogn.
6. Anne Jørgensdatter (født 30.4.1739 i Glud).
7. Hans Jørgensen (død 26.8.1748, 8 år gl.).
8 Karen Jørgensdatter (født 12.6.1743 i Glud).

Birgitte Hansdatter døde den 20. maj 1758, 57 år gammel, og blev begravet på Glud kirkegård onsdag den 24. maj 1758.
Skiftet efter Berte Hansdatter i Bisholt er først foretaget et år efter hendes død (dateret 25. juni 1759), og det er indført i Boller skifteprotokol. Som en kuriositet kan nævnes, at der var en gammel bibel og adskillige andre bøger, og besætningen på gården bestod af 5 plage, 25 kreaturer, 17 får med lam, 2 søer med 15 grise, 7 svin og 3 bistader.

Kilder:
Skjold kirkebog 1688-1742
Glud kirkebog 1727-1758
Boller skifteprotokol 1745-1769 fol. 266-268 (LAV: G 366.150).
[Skifte efter Berte Hansdatter]
Boller skifteprotokol 1745-1769 fol. 268 (LAV: G 366.150). [Skifte efter Rasmus Hansen]

Se hendes anetavle

Se hendes mand Jørgen Sørensens biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)