|
Anne Sørensdatter blev født omkr.
1687. Hvis hun er fra Bjerre sogn, kan det ikke verificeres, da Bjerre kirkebog
først begynder i 1689.
Hun blev trolovet med Jacob Hansen Dallerup af Gram by i Bjerre sogn den 13.
oktober 1709. De blev gift i Bjerre kirke den 29. december 1709.
Forinden havde de fået kongelig bevilling på ægteskabet, fordi de var beslægtede
i tredje led. Bevillingen er dateret Jægersborg den 2. september 1709.
Anne Sørensdatter og Jacob Hansen
Dallerup fik børnene:
1. Hans Jacobsen (døbt 23.1.1711 i Bjerre).
2. Søren Jacobsen (døbt 11.6.1713 i Bjerre, død jan. 1771). Han
var selvejergårdmand i Gram og havde en gård af hartkorn 4 tdr. 6 skpr. og 2 fjdkr., og den blev ved hans død i 1771 vurderet til 385 rdr., og
samtidig var han ejer af et boelssted i Nebel, der blev vurderet til 220 rdr.
Herudover var der indbo, redskaber og besætning for godt 400 rdr. Han var
gift (1) med Bodil Christoffersdatter (død 1755). (2) med Sofie
Jespersdatter (død efter 1771).
3. Maren Jacobsdatter (døbt
28.4.1716 i Bjerre, død 10.10.1789 i Glud). Hun blev gift med Hans Rasmussen
Nørgård i Sønderby i Glud sogn.
4. Hans Jacobsen Dallerup (døbt 23.7.1719 i Bjerre). Han opholdt sig i alt fald
i Christiania i Norge ved moderens død i 1768.
5. Christoffer Jacobsen (døbt 28.4.1722 i Bjerre, død ca. 1780 i Store Dalby).
Han befandt sig i Gram i 1755, men boede i Store Dalby i 1768. Han var gift med
Karen Hansdatter.
6. Jørgen Jacobsen (døbt 22.5.1725 i Bjerre). Han opholdt sig i København 1755,
og ved moderens død i 1768 var han på Hallandsåsen i København.
7. Anders Jacobsen. Han befandt sig i Gram i 1755, men boede i Grund i Stouby
sogn i 1768. Han var gift (1) med Anne Nielsdatter (død ca. 1777). (2) med Anne
Margrethe Johannesdatter (død efter 1791).
8. Anne Jacobsdatter. Hun var gift (1) med Jens Jacobsen i Kjellerup. (2) med
Niels Andersen i Stenderup
9. Kirsten Jacobsdatter (døbt 12.6.1731 i Bjerre, død efter 1791). Hun var gift
med Peder Lauridsen i Gram, Rårup sogn (død ca. 1791).
Anne Sørensdatter døde i
september 1768 og blev begravet på Bjerre kirkegård den 29. september 1768. Hun
blev indført i kirkebogen som ”Søren Jacobsens mor i Gram”. Da havde hun været
enke i 18 år, idet hendes mand Jacob Hansen Dallerup døde i 1750.
Skiftet efter hende findes i Havreballegård og Stjernholm amters skifteprotokol.
Kilder:
Nebsager-Bjerre kirkebog 1689-1729, 1729-1814
Havreballegård og Stjernholm amters skifteprotokol 1766-1780 fol. 22 [LAV B 5A.472]. [Skifte efter Anne Sørensdatter, død i Gram 1768]
Havreballegård og Stjernholm amters skifteprotokol 1766-1780 fol. 80B. [Skifte
efter Søren Jacobsen, død ca. 1771]
Litteratur:
Slægten fra Vestergaard i Bisholt (Skjold sogn), s. 30-31 [Heri gennemgås
skiftet efter Søren Jacobsen i Gram].
Se hendes mand
Jacob Hansen Dallerups
biografi
|