Min jyske slægt

Christen Larsen blev døbt i Staby kirke den 12. juni 1785. Forældre: Degnen Lars Christensen og Mariane Eriksdatter.
Han har aldrig kendt sin far, der døde i oktober samme år, som Christen blev født.Han havde dog sin barndom i degnehjemmet, idet hans mor giftede sig året efter med efterfølgeren i embedet Jørgen Poulsen Kanneworff.
Christen Larsen blev den 28. sept. 1811 gift i Ulfborg kirke med Kirstine Lauritsdatter i Over Ulfkær, og de overtog da hendes fødehjem efter hendes mor, som havde været enke siden 1803. Christen Larsen blev gårdmand og kromand, idet der på den tid var kro i Ulfkær.
Om Christen Larsen, som blev kaldt Kræ U’lkjær efter gården, siges, at han var synsk og kunne se ligtog og forbrand, men det fortalte han kun om, når han blev fuld (hvad ofte hændte!). Når han fulgtes med en om aftenen, kunne han pludselig sige “Go te Si’!” - da kunne han se et ligtog komme forbi.
Han var meget glad for brændevin, og for at forhindre sine sønner i at få denne last, gav han dem brændevin, hvori en levende hugorm havde rendt sig til døde. Han har utvivlsomt følt det som en forbandelse, og selv om det var forbudt at brænde sin egen brændevin, gjorde folk det alligevel. Brændevinen hørte i ældre tid med til “det daglige brød”, og man så brændevinsflasken i næsten ethvert hjem. H.P. Hansen har i “Kloge Folk” fortalt, at Kræ U’lkjær i 1820 havde tabt 16 thepunche til tre mænd i Holstebro, og “på dette tidspunkt har kromanden vel næppe været tør om fødderne”.
Christen Larsen virkede også som gørtler, smed og urmager. Han reparerede i 1816 tårnuret i Lemvig kirke, og urmagerhåndværket lærte han videre til sønnen Anders. Der eksisterer stadig nogle af Anders Ulfkjærs ure, bl.a. 2 standure på Ringkøbing Museum, dateret 1841 og 1845.
Christen Larsen boede på sine gamle dage i et hus i Lystlund, Ulfborg sogn, og døde den 31. januar 1845. Han blev begravet på Ulfborg kirkegård den 9. februar 1845.

Fra sin mødrene slægt havde Christen Larsen arvet nogle egenskaber som klog mand.
Kloge mænd (og koner) havde før i tiden en stor udbredelse og virkede som helbredere, skønt det var ulovligt. Og især i Vestjylland var der mange af slagsen, dels fordi der ikke var ret mange praktiserende læger og dels fordi landbefolkningen ofte var skeptisk over for den udefrakommende uddannede læge.

Pilgaard-Grummesgaard dynastiet i Vestjylland er den største og mest forgrenede slægt af kloge folk, der har eksisteret i Danmark, og Christen Larsen kan via sin mor Mariane Eriksdatter føre sin slægt tilbage til Christen Piilgaard, der døde i Sdr. Nissum i 1718. Han var vistnok den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum. Om slægten som antydet kan føres tilbage til Maren Splid, der blev brændt som heks i Ribe i 1642 og til Niels Bugge på Hald, kan dog ikke siges med sikkerhed[1]

Christen Larsens ældste søn Anders var den berømte kloge mand Anders Ulfkjær i Ulfborg, og han blev far til en stor flok børn, hvoraf sønnerne Erik Lassen Andersen i Tranflod og Lars Kanneworf Andersen i Rindum også praktiserede som kloge folk.

Kilder:
Staby kirkebog 1749-1815
Ulfborg-Råsted kirkebog 1708-1815,
Ulfborg kirkebog 1838-1865

Hansen: Syner og varsler, nr. 383 s. 122
Hvolby: Anders Ulfkjær (Lokalhist. årsskr. 2001, s. 15)
Hvolby: Erik Pottemager (Lokalhist. årsskr. 1999, s. 5-48)
Ingvordsen: Urmagere i Danmark ... bd. 1 s. 581 og bd. 2 s. 993

Kaae: Staby sogn, s. 180
Lampe: Bidrag til urmageriets historie... (Hards. Årb. 1976, s. 118+128)

[1] Iflg. H.P. Hansen “Kloge Folk” bd. 2 s. 7 har overlæge C.C. Koldborg i Ringkøbing fra sin stamtavle meddelt HPH, at Ulfkjær Slægten i Ulfborg stammer fra “Christen Piilgaard, der døde i Sdr. Nissum 1718 - han var vistnok den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum. Slægten kan føres tilbage til Maren Splid, der blev brændt som Heks i Ribe 1642 og til Niels Bugge paa Hald”.

C.C. Koldborg døde uden at efterlade sig arvinger i 1973, og den nævnte stamtavle blev udarbejdet af Personalhistorisk Institut i 1941. Den befinder sig nu i Ringkøbing Biblioteks Arkiv.

En henvendelse til Landsarkivet i Viborg gav følgende: “Måske kan man dog stille spørgsmål ved, om Maren Splids havde efterslægt. Det fremgår af regnskaber, at hun under fængslingen havde en fireårig datter, som blev passet af hospitalspræsten, andre nævnes ikke, og af begravelsesregnskaber fremgår, at hun og manden fik en datter begravet i 1628 og en datter begravet i 1649, muligvis den nævnte, der blev passet af præsten.”

Om slægten kan føres tilbage til Niels Bugge på Hald kan ikke udelukkes, da Nørre Vosborg i Ulfborg sogn har været Niels Bugges fædreneborg.