Søren Pedersen

Søren Pedersen blev født i Korup Skovhuse, Solbjerg sogn, og døbt i Solbjerg kirke den 18. juni 1747. Forældre: Peder Laursen Bach og Kirsten Nielsdatter.
Han blev gift med Anne Madsdatter, sandsynligvis omkr. 1776. De fik i alt fald børnene:
1. Peder Sørensen (døbt 30.6.1776 i Solbjerg kirke).
2. Kirsten Sørensdatter (født ca. 1777).
3. Peder Sørensen (døbt 17.1.1779 i Solbjerg kirke).
4. Else Sørensdatter (døbt 5.12.1779 i Solbjerg kirke).
5. Bodil Sørensdatter (f. ca. 1782, død 4.4.1859). Hun blev ved dåben indført med navnet Maren, idet præsten har forvekslet to piger, der blev døbt samme dag.

Ved folketællingen i 1787 var Søren Pedersen husfæster og bonde, og familien boede i Sønderholt i Solbjerg sogn. Udover de 3 døtre Kirsten, Else og Bodil, der var ml. 5 og 10 år, bestod husstanden af konens forældre, Mads Mikkelsen og Else Sørensdatter, der var gamle og nød almisse.
Ved folketællingen i 1801, hvor Søren Pedersen blev kaldt gårdmand, havde familien en gammel kone på 76 år boende, som nød almisse.
Søren Pedersen døde 55 år gammel i 1802 og blev begravet på Solbjerg kirkegård den 4. april 1802.

Kilder:
Solbjerg kirkebog (Hellum herred) 1676-1812. [AO opsl. 262 (barns dåb 1776), 265 (barns dåb 1779), 270 (barns dåb 1782)].
Folketællingen for Solbjerg sogn 1787 og 1801.


Se hans anetavle

Se hans kone Anne Madsdatters biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)