|
Ole Kristensen |
|
Ole Kristensen blev født i Dollerup, Blenstrup sogn, den 27. april 1867, og døbt i Blenstrup kirke den 19. maj 1867. Forældrene var ugifte fruentimmer Mette Marie Christensen, 24 år, af Dollerup og indsidder, snedker Laurits Knudsen af Skibsted. Faderen forsvandt hurtigt ud af billedet igen, og moderen så ingen anden udvej end at lade sine forældre tage sig af drengen. Det gjorde de indtil 1876, da hun blev gift med Anders Øland. Ole Kristensen kom tidligt ud at tjene, og
da han omkring 1886 tjente i Horsens
i Blenstrup sogn, lærte han pigen Magdalene Kristoffersen at kende, som også
tjente der. Deres venskab resulterede i, at hun blev gravid, og den 7. januar
1887 blev deres datter Eleonora Kristine Kristensen født. Ved hjemmedåben den 20. februar
1887, hvor faderen var til stede, fik barnet hans efternavn. Deres børn: 9. Olga Magdalene Kristensen (født 8.12.1903 i Blenstrup, død 14.2.1923 på Skørping Sanatorium)[1]. 10. Dagmar Martine Kristensen (født 6.6.1907 i Blenstrup, død
23.4.1994). Hun blev gift med Villiam Nielsen, og de boede i Støvring. Kilder: Litteratur: Qvistorff, Helge V.: "Fryseslottet" fra tuberkulosesanatorium til privathospital. Skørping Hospital A/S og PrivatHospitalet Skørping A/S, 2006.
[1]
Sanatoriet i Skørping var et tuberkulosesanatorium for kvinder (senere
også mænd), oprettet i 1906 af Nationalforeningen til Tuberkulosens
Bekæmpelse. Helge V. Qvistorff skriver i sin bog "Fryseslottet", at de
første 50 år af Skørping Sanatoriums historie også er historien om
"Fryseslottet", hvor patienterne mildest talt blev udsat for en temmelig
hårdhændet behandling, idet kuren fortrinsvis bestod af frisk luft,
rekonvalescens og hvile. Forfatteren citerer en artikel fra
Demokraten, der fortæller, "at alle sygesalene ligger mod syd,
ligeså de lange liggehaller, der er opført i 2 etager. Her ligger om
dagen de patienter, der endnu er for angrebne til at færdes i
sanatoriets skov, medens de mest angrebne må opholde sig hele døgnet i
salene, hvor temperaturen dog nu kun er ca. 4 grader, idet der nøje
våges over, at alle vinduer er åbne". Datoen var den 10. februar 1907.
|
|
retur til forsiden retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent i venstre side) |