Niels Mortensen

Niels Mortensen blev døbt i Blenstrup kirke den 13. maj 1759. Forældre: Morten Christensen og Inger Nielsdatter. 
Niels Mortensen var landsoldat i 1787, og derefter fæstede han en gård i Askildrup under godset Lindenborg, og i 1801 var der af tjenestefolk på gården en karl, en pige og en dreng. 
Han blev gift første gang den 21. september 1788 i Blenstrup kirke med Inger Christensdatter – de var blevet trolovet den 4. juli 1788. De fik børnene Morten Nielsen (født 1789, død 1790), Christen Nielsen (født 1790, død 1793), Christen Nielsen (født ca. 1796 – det eneste barn nævnt ved folketællingen 1801), et dødfødt barn begravet dec. 1797 og Inger Nielsdatter (født 1801, død 1801).
Inger Christensdatter døde i 1801 (begravet den 6. december), knap 3 måneder efter sin sidste fødsel, hvor barnet, der var døbt Inger, døde kort efter og blev begravet den 13. september 1801. 
Allerede i april året efter (2. påskedag, 19. april 1802) giftede Niels Mortensen sig igen med Bodil Thomasdatter i St. Brøndum kirke. De fik 4 børn:
1. Inger Kirstine Nielsdatter (døbt 11.4.1803 i Blenstrup, død 3.1.1854  Blenstrup).
2. Dorthe Nielsdatter (døbt 22.6.1805 i Blenstrup).
3. Thomas Nielsen (døbt 4.1.1810 i Blenstrup).
4. Morten Nielsen (født 1.8.1813 i Blenstrup).

Niels Mortensen døde som aftægtsmand i Askildrup, Blenstrup sogn, den 16. oktober 1832 og blev begravet på Blenstrup kirkegård den 21. oktober 1832.

Kilder:
Gerding-Blenstrup kirkebog 1746-1779, 1776-1814
Blenstrup kirkebog 1813-1837
Folketællingen for Blenstrup sogn 1787, 1801
Lindenborg skifteprotokol 1823-33 fol. 429 (LAV: G 147.335)

Se hans anetavle

Se hans kone Bodil Thomasdatters biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)