|
Niels
Jacobsen blev døbt den 31. juli 1757 i Blenstrup kirke, båret til dåben af
Barbra Matiasdatter af Tustrup stampemølle. Faderen var Jacob Jensen. Niels
Jacobsen tjente hos Knud Nielsen i Fjellerad, da han i 1777 (16 år gl.) blev
konfirmeret i Gunderup kirke, og da var faderen død.
Han fik i 1780 en datter Else (døbt i Gunderup kirke den 1. jan. 1781) med Jens
Christensen Søndergaards datter Ane Jensdatter i Håls. Ved folketællingen i
1787, hvor hun kaldtes Else Pedersdatter og var 6 år, boede hun sammen med sin
mor hjemme hos bedsteforældrene. Moderen Ane Jensdatter blev først gift i 1791
med Peder Nielsen.
Det blev dog en Ane Jensdatter, Niels Jacobsen blev gift med. Hun var fra
Blenstrup og de blev trolovet 4. søndag efter Trinitatis (13. juli) 1783 og gift
i Blenstrup kirke 4 uger efter, søndag den 10. august 1783.
De første par år boede de i Askildrup i Blenstrup sogn, og her blev deres første
to børn født. Herefter boede de kortvarigt i Fjellerad i Gunderup sogn, hvor de
boede ved datteren Marens dåb i 1786, og endelig flyttede de ind på en gård i
Håls i Gunderup sogn, hvor de er registreret ved folketællingen i 1787, og her
boede de også i 1801.
Ane
Jensdatter og Niels Jacobsen fik børnene:
1.
Jacob Nielsen (døbt 28.12.1783 i Blenstrup kirke). Han blev opkaldt efter sin
farfar.
2.
Niels Nielsen (døbt 23.1.1785 i Blenstrup kirke).
3.
Maren Nielsdatter (døbt 3.9.1786). Hun blev opkaldt efter sin farmor
4.
Mariane Nielsdatter (døbt
22.2.1788 i Gunderup kirke, død 20.1.1859 på Gerding Mark).
5.
Kirsten Nielsdatter (døbt 17.4.1790 i Gunderup kirke).
6.
Jens Nielsen (døbt 21.2.1794, død 19.5.1878 på fattiggården i Oppelstrup,
Gunderup sogn).
7. Else Marie Nielsdatter (døbt marts 1795 i Gunderup kirke).
8.
Christen Nielsen (døbt 7.8.1796 i Gunderup kirke).
9.
Peder Nielsen (døbt 13.12.1797 i Gunderup kirke).
10.
Ane Nielsdatter (født 30.3.1806).
Niels
Jacobsen og Ane Jensdatter var på deres gamle dage på aftægt hos datteren Maren,
som var gift med gårdmand Jens Jensen i Håls. Her døde Niels den 16. september
1838, 89[?] år gammel, kun to dage efter, at hustruen Ane var død. De blev
begravet sammen på Gunderup kirkegård lørdag den 29. september 1838.
Der blev holdt skifteforretning over boet den 27. december 1838 af
skifteforvalteren på Lindenborg. Her gav arvingerne afkald på arv, men overlod
det, som de afdøde måtte have efterladt sig, til datteren Maren og hendes mand
Jens Jensen som kompensation for deres udgifter ved begravelsen.
Kilder:
Gerding-Blenstrup kirkebog 1746-1779, 1776-1814
Gunderup-Nøvling kirkebog 1754-1813
Gunderup 1833-1846
Folketællingen for Gunderup sogn 1787, 1801 og 1834
Lindenborg skifteprotokol 1833-40 fol. 204 (LAV: G 147.336)
Se hans anetavle
Se hans kone Ane Jensdatters biografi
|