|
Niels
Christensen af Smidie og Anne Sørensdatter af Fræer blev trolovet 3. søndag
efter påske 1745 ”udi hendes
Faders Søren Nielsens Huus ibid., hvor da forloverne var paa den ene Side
Christen Pedersen Smed og Christen Jonasen af Fræer og paa hendes side Jens
Madsen og Rasmus Nielsen ibid.”. Parret blev gift 8. søndag i Trinitatis (8.
august) 1745 i Fræer kirke.
De fik børnene:
1. Kirsten Nielsdatter (døbt 1746 i Fræer, begr. 3 uger gl.
10.7.1746).
2. Kirsten Nielsdatter (begr. 14 uger gl. 17.9.1747 i Fræer).
3.
Kirsten
Nielsdatter (døbt 30.6.1748 i Fræer, død 11.12.1820 i Gerding).
Anne Sørensdatter døde i barselsseng ved det tredje barns fødsel i 1748 og
blev begravet den 28. juni 1748. Efter hendes død giftede Niels Christensen sig
igen. Vielsen er dog ikke fundet i Fræer kirkebog, men han og Ane
Christensdatter fik den 2. maj 1751 døbt et barn Anne, opkaldt efter hans første
kone. Anne Christensdatter døde i 1775 og blev begravet på Fræer kirkegård
den 5. februar 1775.
Niels Christensen tog livet af sig selv i september 1776, ”qvi vitam suspendio
finivit”, og blev ”i følge
herredsfogdens resolution hensat på kirkegaarden i stilhed, dog uden jords
paakastelse af præsten”.
Kilder:
Fræer kirkebog 1701-1749, 1750-1813.
Se hans første kone Anne Sørensdatters biografi |