Mette Marie Jørgensdatter

Mette Marie Jørgensdatter blev ifølge folketællingen i 1845 født i Solbjerg sogn omkring 1774, men er forgæves søgt i kirkebogen for dette og de nærmest omkringliggende år. I 1777 blev et barn dog døbt Mette Marie, nemlig Dorthe Nielsdatters uægte barn, og den udlagte barnefader var Jørgen Jensen fra Visborg. De kan være hende, også fordi en af Mette Maries døtre blev døbt Dorthe og altså kan være opkaldt efter sin mormor.
Mette Marie Jørgensdatter var over 30 år gammel, før hun den 15. december 1805 blev gift i St. Brøndum kirke med den yngre Niels Andersen Han døde i 1836, før de yngste børn endnu var blevet myndige, og Mette Marie blev siddende i uskiftet bo.
Mette Marie Jørgensdatter og Niels Andersen Smed fik børnene:
1. Anders Nielsen (født 21.4.1805).
2. Ane Nielsdatter (født 1807).
3. Christen Nielsen Smed (hj.døbt 8.1.1811, død 13.4.1912).
4. Dorthe Nielsdatter (født ca.1813).
5. Niels Nielsen (født 25.5.1816).
6. Jørgen Nielsen (født 23.5.1818).

Sine sidste år tilbragte Mette Marie Jørgensdatter som aftægtskone hos datteren Ane og svigersønnen Jens Nielsen i Askildrup, Blenstrup sogn. Ifølge en aftægtskontrakt af 4. februar 1844 overlod hun alt, hvad hun ejede, til svigersønnen, mod at han bl.a. skulle sørge for hendes begravelse. Hun døde den 1. juni 1845 og blev begravet på Blenstrup kirkegård den 8. juni 1845.

Kilder:
Solbjerg kirkebog 1676-1812
St. Brøndum kirkebog 1772-1813 
Blenstrup kirkebog 1835-1860
Folketællingen for Blenstrup sogn 1845
Lindenborg skifteprotokol 1833-40 (LAV: G 147.336)
Lindenborg skifteprotokol 1840-51 s. 194A (LAV: G 147.337)


Se hendes mand Niels Andersen Smeds biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)