Mette Madsdatter

Mette Madsdatter blev født omkring 1724 som datter af Mads og Karen Lapholm. Fjaltring kirkebog haves dog først fra 1730, så hendes dåb kan ikke verificeres.
Hun optrådte flere gange i perioden 1748 til juni 1755 som fadder i Fjaltring, den ene gang sammen med en søster som "Mads Lapholms døtre Mette og Else[1]". Efter juni 1755 forsvinder hun fra fadderlisterne i Fjaltring, og i september 1755 møder vi hende som fadder til Christen Dalen's barn, der blev døbt i Ramme kirke. Da tjente hun i Ramme præstegård.
Den 19. oktober 1755 blev Mette Madsdatter Lapholm gift i Ramme kirke med Jens Pedersen Dahl.
De fik børnene:
1. Peder Jensen (døbt 29.2.1756 i Ramme).
2. Anne Marie Jensdatter (døbt 30.8.1761 i Ramme).
3. Maren Jensdatter (døbt 18.11.1764 i Ramme).
4. Mads Jensen (døbt 11.10.1767 i Ramme, begr. 31.7.1768 – 42 uger gl.).
5. Else Jensdatter (begr.12.1.1772, 20 uger gl.).

Ved folketællingen i 1787 boede Jens Pedersen og Mette Madsdatter i Bækdal i Ramme sogn. Han var husmand, og både manden og konen var uformuende. Hendes alder blev angivet til 63 år.
Jens Dahl's hustru Mette Madsdatter blev begravet på Ramme kirkegård den 28. oktober 1792.

Kilder:
Ramme kirkebog (Vandfuld herred) 1711-1815.

Se hendes anetavle

Hendes mand Jens Pedersen Dahl
's biografi


[1] Else Lapholm fra Fjaltring var gudmor, da Mette Madsdatter og Jens Pedersen Dahl fik de to ældste børn døbt i 1756 og 1761.


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)