Maren Olufsdatter

Maren Olufsdatter blev døbt i Farstrup kirke Dominica Septuagesima 1758 (22. januar). Faderen var Oluf Væver i Stavn, og Maren Christensdatter bar hende. Faddere var Christen Skrædder af Farstrup, Christen Lauridsen i Stavn, Else (xx)datter sammested.
Hun blev gift i Farstrup kirke den 18. juni 1784 med Christen Laursen Stenild.
Christen Laursen Stenild døde den 5. november 1820. Han var ca. 14 år ældre end sin kone, og hun overlevede ham i 25 år.

Maren Olufsdatter havde ikke for ingenting været gift med Christen Laursen Stenild, og hun har sikkert været en strid kvinde. I alt fald var hun ikke bange for at skulle igennem endnu en retssag, da hun i begyndelsen af 1825 kom op at skændes med sin husbond på Hornsgård vedr. en dags hovarbejde. Se transkription af retssagen, der endte med, at hun foruden at betale sagens omkostninger ikke slap for det omstridte arbejde, men også skulle betale en mulkt til sognets fattige.
I 1831 købte sønnen Ole Christensen Stenild det hus, som moderen boede i. Det var et fæstehus under avlsgården Hornsgaard. Se transkription af købekontrakten, som er dateret 17. august 1831.
Christen Stenild havde i juni 1817 købt et par jordstykker, og de parceller solgte Maren Olufsdatter samtidig tíl ovennævnte søn for 200 rigsdaler. Se transkription af skødet samt aflysning af panteobligation, dateret 15. august 1831.
I 1834 var Maren Olufsdatter igen ved pennen, denne gang til herredsfogeden vedrørende noget udskiftning. Brevet er fundet i Aalborg Stadsarkiv, og det samt det efterfølgende svar kan læses her.
Maren Olufsdatter døde den 14. december 1845 som aftægtskone hos ovennævnte søn, og hun blev begravet den 26. december 1845 på Farstrup kirkegård.

Kilder:
Farstrup-Ajstrup kirkebog 1756-1808
Farstrup kirkebog 1829-1852
Købekontrakt mellem Clemmen Møller og Ole Christensen Steenild, Farstrup 1831
(i:  Skøde- og panteprotokollen for Kær og Slet Herreder, B 42 - SP 12 Fol. 159a-160a)
Aflysning af obligation fra Christen Stenild til Christen Olesen, 1831 (i: Skøde- og panteprotokollen for Kær og Slet Herreder, B 42 - SP 12, fol. 162a)
Maren Olesdatters salg af ager- og engparcel til Ole Christensen Steenild, Hornstrup Mark 1831 (i: Skøde- og panteprotokollen for Kær og Slet Herreder, B 42 - SP 12, fol. 191a)

Andre websider med data om Maren Olufsdatter:
http://www.gaml.info//Chr_Lau_Far_sogn.htm [15.07.2007]

Se hendes anetavle

Se hendes mand Christen Laursen Stenilds biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)