|
Jep Poulsen kaldes i Aksel Urnes anetavle: Viffert
Seefeldts 32 Ahner for Jep Tordsen til Qvortrup, og hans far skulle have været
Tord Jepsen Benderup af Hvidstengård, men det mener arkivar N.P. Gleerup ikke er
rigtigt. Faderen skulle rettelig være Poul Jepsen Benderup, som tilhørte
lavadelsslægten Benderup.
Han var ejer af gården Kvottrup
i Hem sogn, Onsild herred, i 1483. Han havde vistnok fået den efter sin
svigerfar. I et tingsvidne fra Gerlev herredsting dateret 30.6.1483 træffes "Jep
Powel af Korthrop webner".
Et brev dateret 4.4.1488, som nu kun findes i afskrift i Repertorium,
lyder således (tillempet nutidig sprogbrug): " Vi Hans Konge tillader, at
Jeip Poulssz i Kortorp maa have til evig Tid dette Gods: Kortorp gard og 4
Gaarde i Dierby og 1 i Asferri, 1 i Farrop, 1 i Ørrild og et øde "bygge", som
hedder Allistorp, saa frit som andre Riddere og Svende har deres rette Arvegods
i Danmark. Hvilket Gods Jeip Poulssz sagde at være kommet af fri Mænds Gods, og
hans Hustrues Fader for hans Sygdoms Skyld "forthingede" forskrevne Gods at give
Kronen deraf aarlig 2 lødige Mk. Derfor skødede Jeip Poulssz os 2 Gaarde, 1 i
Tørslev, som Michell Perssz paa boer og skylder 4 Ørte Korn, 2 Pd. Smør, 2 Høns,
1 Gaas og 4 Skill. til Gerningspenge, den anden Gaard, som Micheld Skredher i
boer, skyldende aarlig 2 Ørte Korn, 2 Høns, 1 Gaas og 3 Skill. Gerningspenge.
Thi forbyde vi o.s.v." Datum in castro nostro Schanderborch die Ambrosii nostro
sub secreto. Ad relacionem Dn. Erici Otssz M.
Jep Poulsen gav altså kongen skøde på 2 gårde "hvilke
Gaarde mig til Arv er paakomne med min Hustrue Marine Nielsszdatther."
Han var i 1467 ejer af en hovedgård i Dyrby i Gassum sogn, Nørhald herred,
sammen med sin svoger Anders Christensen (Glob?). Gården havde de fået efter
deres svigerfar Niels Jepsen. Der kan læses mere om Jep Poulsen i nedennævnte
artikel af N.P. Gleerup.
Jep Poulsen Benderup blev før 1467 gift med Marine eller Maren Nielsdatter, og
han døde efter 1511. 1525-31 var det sønnen Mourids Jepsen (Benderup), der stod
som ejer af Kvottrup. Udover denne søn var der en søn Poul Jepsen samt en
datter Inger Jepsdatter Benderup.
Litteratur:
Danmarks Adels Aarbog 1888, s. 42-43 [Benderup - Linien paa Korterup].
Gleerup, N.P.: Hovedgaarden Kvottrup, Hem sogn, Onsild Herred (i: Aarbog udgivet
af Randers Amts Historiske Samfund 1951, s. 5-41].
Hans kone
Marine Nielsdatters biografi.
Hans anetavle.
Andre websider med data om Jep Poulsen Benderup:
Monika Andersens hjemmeside [25.6.2011].
Jens
Ejgild Caspersens hjemmeside [26.6.2011}.
HejQ Anerne
nr. 4250. [25.6.2011].
Finn Holbeks hjemmeside [25.6.2011].
Ole Munks slægtsdatabase [25.6.2011].
Roskildes Historie: Benderup (Korteruplinjen). [28.6.2011].
|