|
Else Sørensdatter blev født omkring 1703. Hun opholdt
sig i Brøndum (Ll. Brøndum), da hun blev gift med Mads Michelsen den 12.
oktober 1741 i Bælum kirke, men hun er dog ikke fundet født i sognet.
De fik i alt fald børnene:
1. Anders Madsen (døbt 4.3.1742 i Bælum).
2. Anne
Madsdatter (født 17.7.1746 i Bælum).
Mads og Else tilbragte deres sidste år som almisselemmer
hos datteren og svigersønnen, Anne Madsdatter og Søren Pedersen i Sønderholt
i Solbjerg sogn.
Ved folketællingen i 1787 var Else Sørensdatter sengeliggende, men om det har været en varig
tilstand vides ikke. Hun blev begravet på Solbjerg kirkegård den 22. april
1792. Hun overlevede dog sin mand, Mads Michelsen, som døde i juni 1789 efter flere års svaghed.
Kilder:
Solbjerg kirkebog (Hellum herred) 1676-1812
Folketællingen for Solbjerg sogn 1787
Se hendes mand Mads Michelsens biografi
|