|
Gården har matr. nr. S10a og adressen er (2010) Ballesigvej 27, 7570 Vemb.
Før 1682 var Nørre og Sønder Ballesigs historie den samme, og i de ældste
arkivalier nævnes de ofte som Vester og Øster Ballesig, eller bare
Ballesig som en hel gård med to fæstere.
Matriklen 1688 angiver, at begge gårde var ejet af herregården Ulsund i
Nees, og hartkornet var ansat til 6-5-1-0 med 29,3 tdr.l. dyrket jord. Fæsteren
af Nr. Ballesig hed Anders Jensen.
Den næste bemærkning om Nr. Ballesig ses i et skifte fra 1734, hvor
Christen Bertelsen optrådte som vurderingsmand i gården Fjordside, og han
nævnes også i et skifte fra Sdr. Ballesig i 1761.
Jordebogen fra 1761 nævner Christen Bertelsen som fæster med et hartkorn på
3-2-2-1½, og der blev betalt 10 rdl. i landgilde.
I jordebogen fra Ulsund i 1782 fik fæsteren
Bertel Christensen i
Ballesig, den Østre Part sit hartkorn modereret fra 3-2-2-1½ til 2-3-1-0 på grund af havets
oversvømmelse i 1766. Gården stod for "Landgilde 10 rd. Hovfrie, men Reiser i
omgang med frie bøndere".
Bertel Christensen døde i 1796, men der blev ikke
foretaget registrering eller vurdering af boet, da det på forhånd var givet, at
bohave og besætning ikke kunne dække husenes reparation. Hans enke
Maren Christensdatter (død 3.5.1808)
sad
som enke nogle år, indtil sønnen
Johannes Bertelsen overtog fæstet.
I folketællingen 1801 står der ganske vist, at det var Karen Johannesdatter
(!!!), der beboede Nr. Ballesig sammen med sin svigerdatter og hendes 2
børn, mens hendes søn Johannes Bertelsen var "enrolleret matros".
Johannes Bertelsen købte i 1830 Nr. Ballesig til selveje for 376 rdr., og han
solgte i 1836 gården til sin søn Nicolaj Johannesen.
Karl Pedersen fortæller i sin bog "Nees sognehistorie" følgende historie om
Nicolaj Johannesen: "Ved en visitation i Nr. Ballesig fandt tolderne et kar med
påbegyndt mærskning af formalet rug og byg. Efter deres skøn var det bestemt til
brænding, så de mødte atter op i Ballesig 2 dage senere. Brændingen var endnu
ikke påbegyndt, men mistanken blev forstærket, da mærskningen var iblandet en
stor del malurt, en blanding som mange brugte til brændevinsbrænding. Tolderne
anlagde retssag, men Nicolaj Johannesen meldte frafald den dag, da han skulle
til et betydeligt marked i Holstebro. Det respekterede retten og udsatte sagen.
Ved næste retsmøde forklarede Nicolaj, at malurten var affald fra ølbrygning,
som var kastet i karret, og han blev frikendt. Om han var lovlydig, eller han
blev bange for følgerne af hjemmebrænding er uvist, men senere fandt tolderne
ingen tegn på ulovligheder i gården".
Nicolaj Johannesen solgte i 1864 gården til Søren Jørgensen Bækby fra Husby
Klit. Besætningen bestod da af 2 heste, 2 stude, 8 køer, 27 får under 1 år, 6
svin og 2 bistader.
I 1887 overtog Søren Jørgensen Bækbys søn Mads Bækby Sørensen gården. Herefter
havde gården en del ejere i løbet af 1900-tallet, og i 1993 blev den solgt til
skovrejsning, avlsbygningerne blev nedrevet og beboelsen solgt til anden side.
Kilder:
Møborg-Nees kirkebog Skodborg herred) 1703-1776, 1776-1800.
Folketællingen for Nees sogn 1787, 1801.
Jordebog 1761 (B 77b-249).
Jordebog over Uldsund Hovedgård 1782 (afskrift på Internettet).
Litteratur:
Pedersen, Karl: Nees sognehistorie. 2008, s. 216-17 + 220.
|