|
Bodil Thomasdatter blev døbt i St. Brøndum
kirke den 22. marts 1772. Forældre: Thomas Nielsen og Kirsten Pedersdatter. Hun
blev ved dåben båret af Maren Madsdatter fra Horsens, og fadderne var Niels
Pedersen, Thomas Hansen, Mads Nielsen, Anne Christensdatter og Karen Jensdatter.
Hun blev trolovet med Niels Mortensen fra Blenstrup den 5. marts 1802. Han var
blevet enke i begyndelsen af december 1801, og forloverne ved trolovelsen,
nemlig hendes bror, sognefoged Peder Thomsen og Jens Jensen, begge fra St.
Brøndum, forsikrede begge, “at de som ville indgå ægteskab med hinanden ikke var
beslægtede og at skiftet efter enkemandens afdøde hustru var sluttet", og
desuden erklærede bruden, at hun ikke var bundet ved andet ægteskabsløfte.
Parret blev gift den 19. april, dvs. 2. påskedag, samme år. De fik fire børn:
1.
Inger
Kirstine Nielsdatter (døbt 11.4.1803 i Blenstrup, død 3.1.1854
Blenstrup).
2. Dorthe Nielsdatter (døbt 22.6.1805 i Blenstrup).
3. Thomas Nielsen
(døbt 4.1.1810 i Blenstrup).
4. Morten Nielsen (født
1.8.1813 i Blenstrup).
Efter mandens død i 1832 blev Bodil Thomasdatter siddende i uskiftet bo. Hun
levede sine sidste år hos datteren Inger Kirstine Nielsdatter og svigersønnen
Søren Pedersen Krat og døde den 31. maj 1844. Hun blev begravet på Blenstrup
kirkegård den 9. juni 1844.
Kilder:
St. Brøndum kirkebog 1772-1813
Gerding-Blenstrup kirkebog 1776-1814
Blenstrup kirkebog 1835-1860
Lindenborg
skifteprotokol 1840-51 fol. 170a (LAV: G 147.337)
Se hendes anetavle
Se hendes mand Niels Mortensens biografi
|