|
Birgitte Christensdatter blev døbt i Gunderup kirke dominica cantate (4. søndag
efter påske) 1724, og det var den 14. maj. Forældre: Christen Andersen og Karen
Andersdatter. Faddere var Niels Johansen, xx Povelsen, Jens Christensen, alle
af Torup, Peder Christensens kone, xx Rasmusdatter, samme sted, og hun blev
holdt over dåben af fasteren Lene Andersdatter af Gudum.
Hun blev gift første gang med Niels Nielsen fra Torderup i 1751. Det var et
giftermål, der kom hurtigt i stand, for han var blevet enkemand midt i marts
måned 1751, og allerede den 28 marts 1751 blev han trolovet med Birgite
Christensdatter, der var 17 år yngre. De fik en datter Bodil Nielsdatter
døbt i Gunderup kirke den 12.3.1752 og en datter Karen Nielsdatter den
23.3.1755. Derudover var der en søn Niels (nævnt 1767 som Niels Dyres stedsøn)
og en datter Kirsten (begr. 7.2.1762). Niels Nielsen døde imidlertid i 1761 (begr.
9.12.1761), og i 1762 blev Birthe Christensdatter gift med Niels Pedersen Dyre,
med hvem hun i alt fald fik datteren
Else Nielsdatter (døbt 20.10.1765, død febr. 1804).
Birgitte Christensdatter døde 43 år gammel og blev begravet den 24. januar 1768 på
Gunderup kirkegård. Hun blev da indført i kirkebogen som "Niels Dyre af Tordrup
hands kone Birthe Xstensdatter".
Kilder:
Gunderup kirkebog (Fleskum herred)
1706-1774. [AO opsl. 138 (dåb)].
Gunderup/Nøvling kirkebog (Fleskum herred)
1754/1813. [AO opsl. 370 (død)].
Se hendes anetavle.
Se hendes mand Niels Pedersen Dyres biografi.
|