Anders Pedersen

Anders Pedersen blev født i Kølby, Farstrup sogn som søn af Peder Christensen og Karen Nielsdatter. Han blev døbt i Farstrup kirke den 11. oktober 1752, båret af Karen Pedersdatter i Farstrup, og faddere var Andreas Christensen, Chr. Jensen samt Chr. Skrædder og hustru.
Anders Pedersen blev trolovet den 17. oktober 1783 med Kirsten Nielsdatter, og de blev gift i Farstrup kirke den 21. november 1783.
I 1787 tjente Anders Pedersen hos Chresten Nielsen i Lundgård og i 1790 hos Svend Nielsen i Stavn i Farstrup sogn, men i 1794 fæstede han en ejendom i Stavn under Vår gods. Han fortsatte dog med at være daglejer. I 1801 blev han betegnet som husmand med jord og daglejer, og da bestod husstanden også af en gammel kone, der betegnedes som almisselem.
Anders Pedersen og Kirsten Nielsdatter fik i alt fald børnene:
1. Peder Andersen (døbt 29.2.1784 i Farstrup, død 13.4.1867 i Farstrup).
2. Karen Marie Andersdatter (f. ca. 1786 i Farstrup).
3. Christen Andersen (f. ca. 1795 i Farstrup).
4. Niels Andersen (f. ca. 1800 i Farstrup).

Anders Pedersen døde som indsidder i Stavn den 29. april 1824 og blev begravet på Farstrup kirkegård den 2. maj 1824.

Kilder:
Farstrup-Ajstrup kirkebog (Slet herred) 1711-1756.[AO opsl. 274 (døbt 1752).
Farstrup-Ajstrup kirkebog (Slet herred) 1756-1808.
Farstrup kirkebog 1812-1834.
Folketællingen for Farstrup sogn 1787, 1801
Litteratur:
Slægtsbog for efterkommere efter Peder Andersen…, nr. 4 og 5

Se hans anetavle

Se hans kone Kirsten Nielsdatters biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)