Anders Ebbesen

Anders Ebbesen blev født omkring 1687. Han var søn af Ebbe Pedersen i gården Knygsand i Ulfborg. Han overtog Ø.Refsgård i Ulfborg i fæste fra Nr. Vosborg i 1722 og har da giftet sig med forgængerens enke, Anne Refsgaard. Forgængeren hed Bertel Jørgensen, og han blev begravet den 22. maj 1722, 58 år gl.
Anders og Anne fik en del børn:
1. Bertel Andersen (døbt 29.8.1723 i Ulfborg, opkaldt efter sin morfar, begr. 25.11.1775[1]),.
2. Ebbe Andersen (døbt 9.1.1726 i Ulfborg, opkaldt efter sin farfar).
3. Karen Andersdatter (døbt 9.10.1729 i Ulfborg, begr. 1.1.1739, efter at hun var død ved et ulykkestilfælde).
4. Anna Andersdatter (døbt 16.12.1731 i Ulfborg).
5. Dorthe Andersdatter (døbt 11.8.1734[2]).
6. Jens Andersen (døbt 2.4.1736 i Ulfborg, begr.  8.3.1799 i Ulfborg).
7. Dødfødt barn (begr. 1739).
8. Dødfødt barn (begr. 21.2.1742).

Da sønnen Jens Andersen overtog fæstet af Ø. Refsgård i 1759, blev Anders Ebbesen boende på gården, mens hans kone måtte flytte hen til en datter, hvor hun døde i december 1760.
Anders Refsgaard døde i 1763 og blev begravet på Ulfborg kirkegård den 26. marts 1763,  76½ år gammel.

Kilde:
Ulfborg-Råsted kirkebog 1708-1815
Litteratur:
Henning Kjærgaard: Slægtsbogen. Slægterne Kjærgaard og Nielsen fra 1645 (upubliceret). 
 

Se hans anetavle

Se hans kone Anne Refsgaards
biografi

Andre websider med data om Anders Ebbesen:
Geni.com [21.05.2011].
 

 

[1] ”25. Novb. 1775 begravet Bertel Refsgaard, han fandtes død et bøsseskud fra Holm”. Det er sandsynligvis Anders Ebbesens ældste søn.

[2] Dorthe har nok været en tvilling, for omtrent samtidig fik Anders Refsgaard et spædbarn begravet.


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)