Anders Christensen Vium

Anders Christensen blev født omkring 1718. Ramme kirkebog starter ganske vist i 1711, men mangler nogle af de første sider med bl.a. dåbsindførsler. Han er dog ganske givet søn af den Christen Vium, der fik et par sønner begravet i 1724.
Anders Christensen Vium blev gift i Ramme kirke den 28. juni 1744 med Anne Poulsdatter, og de fik børnene:
1. Christen Andersen (døbt 10.10.1745 i Ramme).
2. Anne Andersdatter (døbt 11.2.1748 i Ramme).
3. Poul Andersen Vium (døbt 10.3.1751 i Ramme, død 29.5.1831 i Ramme).
4. Else Andersdatter (døbt 15.7.1753  Ramme).

Anders Christensen Vium blev begravet på Ramme kirkegård den 15. april 1788. Han blev da indført i kirkebogen som Anders Vium, hvilket uden tvivl har været det navn, han var kendt under. Hverken han eller hans kone er fundet i folketællingen fra 1787.

Kilde:
Ramme kirkebog 1711-1815

Se hans anetavle

Se hans kone Anne Poulsdatters biografi


retur til forsiden

retur til index og forside (bruges kun, hvis index IKKE er åbent  i venstre side)